Hermed mit bud på en lækker squashkage! Den er dejlig svampet og toppet med en citronkaramel samt ristede valnødder 🤤 Lyder det som noget for dig? Den er et stort hit herhjemme både til store og små! Jeg kan kun anbefale dig at hoppe i køkkenet og forkæle dig selv eller dine gæster med den her squashkage 🙌🏼
Jeg håber, du kan lide opskriften! Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Riv 200 gram squash og sæt det til side. Tænd herefter ovnen på 175 grader (alm. ovn).
Bland 350 gram æblemos, 1 spsk æblecidereddike, 75 gram ahornsirup og 50 gram plantemælk i en skål. Smelt 75 gram vegansk smør og rør det sammen med de andre ingredienser i skålen.
Kom 240 gram havregryn i en minihakker og blend det helt fint til mel. Rør 2 tsk kanel, 1 tsk kardemomme, 1 tsk vaniljepulver og 1 tsk bagepulver sammen med havremelet.
Vend de tørre ingredienser sammen med de våde ingredienser og rør godt rundt. Tilsæt de 200 gram revet squash og rør igen.
Kom dejen i en beklædt springform og bag den i ca. 35 minutter. Lade den afkøle helt.
Bland 90 gram smooth peanutbutter sammen med 20 gram ahornsirup og 40 gram smeltet smør i en skål. Tilsæt 2 nip vaniljepulver og 1/2 tsk revet citronskal og rør det hele godt sammen til en lækker karamel.
Fordel karamellen oven på squashkagen. Rist en håndfuld valnødder på en tør pande indtil de begynder at dufte. Lad dem afkøle lidt og "knus" dem herefter oven på citronkaramellen.
Sæt kagen i køleskabet inden servering. Den bliver også kun bedre af at have været på køl. Velbekomme! 😍Se video på Instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.