De her hjemmelavede snøfler smager SÅ lækkert og er den perfekte sundere snack, når den søde tand melder sig! 😍 De har den skønneste smag af kakao og rom, som tilsammen giver den helt klassiske snøffelsmag, man kender og elsker 🤤 Det bedste er, at de er utrolig nemme at lave og med få ingredienser 🙌🏼
Opskriften er lavet med dadler, mandelmel, kakaopulver og romaroma, som blendes sammen til en lækker og blød masse 👌🏼 Snøflerne formes til aflange stykker og vendes i mørk chokolade, som giver det perfekte chokoladelag omkring den bløde snøffelmasse 🍫 Det er faktisk lidt en kombination af min opskrift på Luksus Dadel Romkugler og Mini Træstammer!
Jeg er især vild med, hvor nemme de er at lave, samtidig med at de smager så syndigt! 😋 Dadlerne giver en naturlig sødme, mens kakao og romaroma giver den klassiske smag af snøfler. De er perfekte som en lille sød snack til kaffen, som dessert eller når du har lyst til noget lækkert, men gerne vil lave et lidt sundere alternativ til de klassiske snøfler ❤️
🍫 Derfor skal du prøve mine hjemmelavede snøfler:
- Smager skønt af kakao og rom
- Perfekte som en lille sød snack eller dessert
- Lavet med få ingredienser
- Naturligt sødet med dadler
- Nem opskrift uden bagning
- Veganske og naturligt glutenfri
- Et sundere alternativ til klassiske snøfler
👉 Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kom mandelmel, kakaopulver og lidt havsalt i en minihakker. Fjern stenene fra dadlerne og kom ligeledes dadlerne i minihakkeren. Tilsæt romaroma. Blend det hele sammen til en blød masse, der kan samles med hænderne.
Del massen i to stykker og rul hvert stykke til en lang og tynd pølse på bordet (ca. 2 cm. i diameter). Skær pølserne i mindre stykker (ca. 4 cm lang). Jeg fik i alt 19 stk. Placer stykkerne på en plade med bagepapir. Sæt dem i køleskabet i mindst 2 timer (gerne mere). Det gør det nemmere at vende dem i chokolade.
Forbered peanutbutteren til snøffel-mønstret ved at komme peanutbutter helt ud i det ene hjørne af en frysepose. Sørg for at der så vidt muligt ikke er lufthuller. Luk posen og klip et meget lille hul i hjørnet/spidsen.Tip! Det er også muligt at bruge smeltet hvid chokolade, hvis du foretrækker det frem for peanutbutter.
Smelt den mørke chokolade og vend hver snøffel heri én af gangen. Det fungerede bedst for mig at bruge en gaffel frem for en ske. Placer snøflen på bagepapiret og tryk en tynd streg peanutbutter ud i en bølgeform oven på chokoladen.
Gentag med resten af snøflerne. Sæt dem i køleskabet og lad chokoladen størkne. Nyd dem direkte fra køl.
Velbekomme! 🤤🍫
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Her på siden finder du alle mine opskrifter på lækre og sundere snacks, der er perfekte til både hverdag og weekend. Uanset om du er på udkig efter hurtige mellemmåltider, noget lækkert til madpakken eller blot har lyst til at forkæle dig selv og familien med hjemmelavede snacks, har jeg udviklet en række opskrifter, der både er:
Mine opskrifter er udviklet med fokus på primært naturlige og nærende ingredienser og er ofte uden raffineret sukker. Du vil også opleve at mange af opskrifterne er veganske og naturligt glutenfri, og de kan let tilpasses efter behov og præferencer, så alle kan nyde dem – uanset kostvalg.
Alle opskrifter er lavet med fokus på balance, smag og sundere alternativer til de klassiske snacks.
Hjemmelavede snacks giver dig fuld kontrol over ingredienserne og gør det nemt at undgå skjult sukker og tilsætningsstoffer. Samtidig er det en hyggelig og kreativ måde at tilføje lidt ekstra næring og variation til hverdagen.
Husk, at små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel, og det behøver hverken at være besværligt eller kedeligt at vælge de sundere alternativer. For mig er det nemlig vigtigt, at opskrifterne føles som en lækker forkælelse og ikke et kompromis. Derfor bruger jeg meget tid og energi på at udvikle opskrifterne, indtil de både smagsmæssigt og visuelt sidder lige i skabet. Det håber jeg, du kan mærke, når du selv går i gang.
Jeg vil elske at se din kreation, så hold dig endelig ikke tilbage med at dele den med mig! ♥️