Romkugler med sorte bønner er en helt genial måde at få noget sødt og lækkert – samtidig med at du sniger lidt ekstra grønt ind i hverdagen! 🤤😍 Disse sundere romkugler har en skøn, blød konsistens og en intens smag af chokolade, og det bedste er, at man slet ikke kan smage de sorte bønner 🙌🏼
Jeg elsker selv at lave romkugler med sorte bønner til børn, og de er et kæmpe hit hos vores datter 😄👌🏼 Derfor er de perfekte som sund snack, til madpakken, som dessert eller når den lille sult melder sig. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave sundere romkugler, så er den her opskrift et rigtig godt sted at starte. De er nemme at lave og består primært af naturlige ingredienser, hvilket gør dem til et godt alternativ til klassiske romkugler 🍫
😋 Derfor skal du prøve romkugler med sorte bønner:
Perfekt sundere alternativ til klassiske romkugler
Lavet med sorte bønner – uden at det kan smages
Ideelle som snack, dessert eller til madpakken
Uden raffineret sukker, veganske og kan laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du får glæde af opskriften på mine romkugler med sorte bønner. Du er meget velkommen til at give opskriften en bedømmelse via ⭐’erne ovenfor, og har du spørgsmål eller erfaringer, så skriv endelig en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Start med at blende 3 spsk frysetørrede hindbær med 2 spsk kokosmel i en minihakker. Sæt det til side. Alternativt kan du også blot rulle romkuglerne i kokosmel eller andet krymmel.
Til romkugledejen skal der bruges 50 gram havremel. Start derfor med at blende 50 gram havregryn helt fint til havremel i en minihakker. Sæt det til side.
Fjern stenene fra 100 gram friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Tilsæt 1 dåse sorte bønner, 1 spsk frysetørrede hindbær, 50 gram smeltet smør, 1 spsk rom aroma, 50 gram havremel, 25 gram kakaopulver og 40 gram ahornsirup. Start evt. med at komme en anelse mindre rom aroma i og smag til, når dejen er blendet. Jeg synes, det varierer afhængig af, om det er "rom aroma" eller "rom essens", og så er det naturligvis også en smagssag.
Blend det hele rigtig godt sammen til en blød og klistret dej. Sæt den i køleskabet i et par timer.
Rul herefter dejen til kugler. Jeg fik i alt 12 stk. Vend til sidst alle romkuglerne i hindbær kokos krymmelet eller andet krymmel. Opbevar i køleskabet.Velbekomme! 🤤😍Se video på instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.