Disse risengrødsmuffins er en virkelig lækker måde at bruge resterne af risengrøden på! De har en dejlig svampet konsistens og smag af kanel og appelsin. Helt perfekt kombination her i juletiden, hvis du spørger mig 🤤🎅🏼 Samtidig er de super nemme at lave, da alle ingredienserne blot skal blandes samme i en skål.
Jeg håber, du får dem lavet, og ikke mindst, kan lide opskriften på mine risengrødsmuffins. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Start med at tænde ovnen på 175 grader (alm. ovn). Kom 300 gram færdiglavet risengrød i en skål sammen med 60 gram smeltet smør, 50 gram ahornsirup og 100 gram plantemælk. Rør rundt.
Blend 100 gram havregryn helt fint til mel, og kom det i en anden skål. Tilsæt 1 tsk kanel, 1 tsk vaniljepulver, 1 tsk bagepulver og 1 tsk revet appelsinskal. Vend det sammen.
Kom de tørre ingredienser i skålen med de våde ingredienser og rør det godt sammen. Fordel dejen i smurte muffinsforme (jeg bruger kokosolie) og top med lidt chokoladeknapper.
Bag muffinsene i ovnen i ca. 30 min. og lad dem herefter afkøle helt, inden de tages ud af formen. Opbevar i køleskabet. Velbekomme! 🎅🏼Se video på Instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.