Disse nicecream ispinde med chokolade og peanutbutter er et virkelig lækkert og sundere alternativ til almindelig is 🤤🍫🥜 De er lavet på få, simple ingredienser og er helt uden raffineret sukker. Isene er både veganske, naturligt glutenfri og perfekte som en sundere snack eller dessert, som både børn og voksne kan nyde.
Den primære ingrediens i disse nicecream ispinde er frosne bananer, som giver en naturlig sødme og en dejlig cremet konsistens – næsten som klassisk flødeis, bare i en sundere version 🍌🙌🏼 Kombinationen af chokolade og peanutbutter giver samtidig en virkelig lækker smag, som gør dem ekstra svære at modstå! Herhjemme er de især et hit hos vores lille pige på 3 år 😍 Jeg elsker, at man kan servere sunde ispinde til børn, som stadig smager fantastisk.
🍦 Derfor skal du prøve nicecream ispinde:
Sundere alternativ til almindelig is
Lavet med få naturlige ingredienser
Uden raffineret sukker
Veganske og naturligt glutenfri
Perfekte som sunde ispinde til børn
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine nicecream ispinde med chokolade og peanutbutter. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
De frosne bananer skal forberedes dagen inden. Skær dine modne bananer i skiver og kom dem i en frysepose. Læg fryseposen i fryseren til næste dag. Jeg plejer altid selv at fryse en stor portion ned, da det er super skønt at have frosne bananer i fryseren.
Kom 200 gram af de frosne skiveskåret bananer i en minihakker sammen med peanutbutter, ahornsirup og kakaopulver. Blend det hele godt sammen indtil du har en softice lignende konsistens. Det kan godt tage et par minutter. Sørg for at skubbe ingredienserne ned fra siderne undervejs.
Fordel isen i nogle silikone isforme. Jeg plejer at lave 4 is i lidt mindre isforme, og så er der også lidt nicecream tilovers, som min lille pige elsker at spise med det samme. Sæt isformen i fryseren i min. 12 timer.Velbekomme! 😋🥜🍫
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.