Her får du opskriften på mine kokos lime cups med karamel 💚🥥🤤 Det er en virkelig lækker og sommerlig opskrift på en sundere snack, der både smager syndigt og er lavet med naturlige ingredienser. Den cremede kokos, den syrlige lime og den søde karamel skaber en uimodståelig kombination, som både børn og voksne vil elske 😍 Du kan lave dem som et hyggeligt bageprojekt i weekenden eller servere dem, når du får gæster – de er lige dele flotte, friske og fyldt med smag 😋
Hvorfor du vil elske disse kokos lime cups med karamel 👇
- Det er en sundere snack med naturlige ingredienser
- Den er helt uden raffineret sukker
- De er perfekte til sommerhyggen
- Det er en skøn kombination imellem noget syrligt, sødt og cremet
- Opskriften er desuden vegansk
Hop længere ned på siden og find opskriften! Du er også meget velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER. Opskriften er udviklet i samarbejde med Shoppen Aalborg (reklame).
Start med at riste kokosmelet på en tør pande indtil det er gyldent. Sørg for at vende godt rundt i det, så det ikke brænder på. Lad det afkøle i en skål.
Fjern stenene fra dadlerne og kom dadlerne i en minihakker. Tilsæt det ristede kokosmel og limeskal. Blend det hele rigtig godt sammen.
Saml dejen og del den i 8 lige store stykker. Rul hvert stykke til en kugle og form den herefter til en “cup”. Placer cups’ene på en plade med et stykke bagepapir.
Lav karamellen ved at blande peanutbutter, ahornsirup, vaniljepulver, lidt salt og smeltet smør i en skål. Rør det hele godt sammen indtil du har en lækker ensartet karamel.
Fordel karamellen jævnt i fordybningerne i de 8 cups. Pynt evt. med lidt ekstra revet limeskal. Opbevar kokos lime cups’ene i køleskabet, og nyd dem når karamellen lige har sat sig lidt. Velbekomme! 💚🥥🤤
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.