Disse kokos kransekager er helt perfekte at servere til nytårsaften! 🥳🥥 De smager virkelig skønt og er et sundere alternativ til klassisk kransekage, men stadig med den lækre søde smag, man forbinder med nytårsdesserten ✨ Opskriften er både nem og hurtig at lave, og du skal kun bruge 5 simple ingredienser: friske dadler, kokosmel, smør, mandelaroma og mørk chokolade. Kombinationen giver nogle lækre, bløde kransekager med kokos, som passer perfekt til nytårsbordet 🤤
De små kokos kransekager er ideelle, hvis du gerne vil servere en lidt anderledes og mere naturlig version af kransekage til nytår – men stadig bevare den klassiske nytårsstemning 🎉
🥥 Derfor skal du prøve mine kokos kransekager:
Perfekte som kransekage til nytårsaften
Lavet med få og simple ingredienser
Et sundere alternativ til klassisk kransekage
Nem opskrift som kan laves hurtigt
Veganske og naturlig glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine kokos kransekager. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Tilsæt kokosmel, smeltet smør og mandelaroma.
Blend det hele godt sammen, så du til sidst kan samle dejen med hænderne.
Tag en spsk. af dejen og form den til en lille rund kage (ca. 2 cm høj). Pres en mandel halvt ned i midten af kagen. Gentag med den resterende del af dejen. Jeg fik i alt 9 små kager. Placer dem på en bageplade med bagepapir.
Bag kagerne i 8-10 min. Hold gerne øje med dem, så de ikke får for meget. Lad dem afkøle HELT - og gerne i køleskabet når de er afkølet en smule. De vil være lidt bløde til at starte med, men når de bliver kolde, bliver de mere faste og dermed nemmere at dyppe i chokolade.
Dyp bunden af hver kokos kransekage i den smeltede chokolade én af gangen. Placer igen kagerne på et stykke bagepapir og lad chokoladen størkne. Opbevar dem i køleskabet. Velbekomme! 🥳
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.