Det her er jo genialt! Og så smager det virkelig MUMS 😍 Pandekagerne består af en bananpandekagedej, hvori jeg har lavet et sneglemønster med en lækker kanelremonce. Det skal du altså prøve! 👌🏼 Både pandekagedejen og kanelremoncen er super nemme at lave, da begge dele blot skal blendes/røres sammen. Pandekagerne er super gode at have i køleskabet, til når den lille sult melder sig 🥞
Jeg håber, du kan lide opskriften på mine kanelsnegle bananpandekager. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Brug en stavblender til at blende 400 gram modne bananer sammen med 200 gram plantemælk og 35 gram ahornsirup i en skål. Tilsæt 160 gram havregryn og blend godt igen. Kom 1 tsk bagepulver i skålen og vend det sammen med de andre ingredienser.
Lad dejen trække i ca. 15 minutter, så havregrynene kan nå at suge lidt af væsken.
Lav imens kanelremoncen ved at blande 50 gram vegansk smør sammen med 25 gram ahornsirup og 1 tsk kanel i en lille skål. Brug en gaffel til hurtigt at mose det sammen. Kom kanelremoncen i en frysepose helt nede i det ene hjørne og læg posen i køleskabet, indtil den skal bruges.
Når pandekagedejen har trukket i de 15 minutter, varmes en pande op med lidt smør på.
Tag kanelremoncen ud af køleskabet og klip et lille hul i det hjørne hvor remoncen er.
Hæld lidt pandekagedej ud på den varme pande og brug evt. en ske til at forme en rund og tyk pandekage. Fordel kanelremoncen i et sneglemønster oven på pandekagen. Jeg plejer at lave to pandekager på panden ad gangen. Men sørg for at de ikke bliver for store, da det kan gøre dem svære at vende.
Steg pandekagerne på begge sider i nogle minutter. Fortsæt på samme måde med resten af dejen og kanelremoncen. Du kan evt. komme kanelremoncen i køleskabet imellem stegningerne, så den ikke bliver for blød til at sprøjte ud. Det fungerede godt for mig.
Velbekomme! 😍🥞Se video på Instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.