Få inspiration til nemme og lækre opskrifter på sundere alternativer ♡
M
Mit Sundere alternativ
HjemFællesskabOpskrifterShopOm
Kontakt
Tilbage til opskrifter
Snack

Kanelkage Cups

5.0(4)

Hvis du drømmer om sundere julelækkerier, skal du prøve de her kanelkage cups! 🎅🏼😍 De smager helt fantastisk og har den perfekte kombination af blød, krydret kanelbund fyldt med en silkeblød chokolade karamel! Disse små julemundfulde er et skønt, sundere alternativ til de klassiske julekager, og så er de desuden også veganske 🙌🏼🤤

Kanelkage cups'ene er super nemme at lave, kræver ingen bagning og består primært af simple, naturlige ingredienser som dadler, mandler, peanutbutter og ahornsirup. De er perfekte som en hurtig snack her i juletiden, en lille sød julebid til kaffebordet eller som et hyggeligt bageprojekt med børnene 👏🏼

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine kanelkage cups. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

70 min
Forberedelse: 30 min
Tilberedning: 40 min
8 stk.
GlutenfriMælkefriVeganskVegetarisk

Ingredienser

Bund

  • 150 gmandler
  • 150 gfriske og bløde dadler (dem fra papæske)
  • 1 tskstødt kanel

Chokolade karamel

  • 50 gsmooth peanutbutter
  • 25 gahornsirup
  • 5 gkakaopulver
  • 30 gvegansk smør (smeltet)
  • idt salt
  • Evt. lidt kakaopulver til at sigte ovenpå

Kun for medlemmer

Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.

Fremgangsmåde

  1. Trin 1

    Se fremgangsmåde i video på instagram HER.

  2. Trin 2

    Start med at lave bundene ved først at riste mandlerne på en tør pande i nogle minutter. Vend godt rundt i dem undervejs, så de ikke brænder på. De er færdige, når de har fået lidt farve og begynder at dufte. Kom de ristede mandler i en skål og lad dem køle af.

  3. Trin 3

    Kom mandlerne i en minihakker (når de er helt afkølet) og blend dem godt.

  4. Trin 4

    Fjern stenene fra dadlerne og kom dadlerne i minihakkeren med de blendede mandler. Tilsæt kanel. Blend det hele godt sammen indtil du kan samle massen med hænderne. Sæt den i køleskabet i en halv times tid.

  5. Trin 5

    Del herefter massen i 8 lige store stykker. Rul hvert stykke til en kugle og brug en finger til at forme en fordybning i midten, så du får en "cup". Placer cups'ene på en plads med bagepapir.

  6. Trin 6

    Lav karamellen ved at blande peanutbutter, ahornsirup, kakaopulver, lidt salt og smeltet smør i en skål. Rør det hele godt sammen indtil du har en lækker ensartet karamel.

  7. Trin 7

    Fordel karamellen jævnt i fordybningerne i de 8 cups. Opbevar kanelkage cups’ene i køleskabet, og nyd dem når chokolade karamellen lige har sat sig lidt. Sigt evt. lidt kakaopulver henover dem inden servering.Velbekomme! 🎅🏼😍

Næringsindhold

Pr. stk.

Kun for medlemmer

Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.

Anmeldelser & kommentarer

5.0(4)

Kun for medlemmer

Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.