Disse jordbær kokos hjerter er nogle virkelig fine og lækre små snacks, som er perfekte til valentinsdag, mors dag eller når du bare vil forkæle dig selv eller en du holder af ❤️🌸 Kombinationen af kokos, jordbær og mørk chokolade giver en skøn smag, der både er sød og frisk på samme tid. De små hjerter er lavet med primært naturlige ingredienser og fungerer derfor som et sundere alternativ til klassisk slik og chokolade.
Opskriften er utrolig nem at lave og kræver kun 4 simple ingredienser: kokosmel, frysetørrede jordbær, friske dadler og mørk chokolade 🍓🍫🥥 Resultatet er bløde og lækre kokos hjerter med jordbær, som både ser flotte ud og smager fantastisk! 😍 De er perfekte som hjemmelavet valentins-snack, en lille dessert eller som en sød gave til en du holder af. Samtidig er de både veganske og naturligt glutenfri.
🍓 Derfor skal du prøve jordbær kokos hjerter:
Perfekte til valentinsdag eller en sød gave
Lækker kombination af jordbær, kokos og chokolade
Kun 4 ingredienser og super nemme at lave
Veganske og naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine jordbær kokos hjerter. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐’erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
Kom kokosmel og frysetørrede jordbær i en minihakker og blend det godt sammen.
Tilsæt de friske dadler og blend igen indtil du har en "dej", der kan samles med hænderne.
Rul "dejen" ud imellem to stykker bagepapir, så den har en højde på ca. 1,5 cm. Udstik små hjerter.
Gentag punkt 4 indtil du ikke har mere dej.
Smelt den mørke chokolade og vend hjerterne én af gangen heri og placer dem på en plade med bagepapir. Jeg bruger en gaffel, og så sørger jeg for at "tørre" bunden af hjertet godt af på kanten af skålen med den smeltet chokolade, så der kommer så lidt chokolade med over på bagepapiret som muligt.
Top med lidt frysetørrede jordbær og lad chokolade størkne, gerne på køl. Opbevar ligeledes jordbær kokos hjerterne i køleskabet.Velbekomme! 🍓🍫🥥
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.