Her får du min opskrift på hindbær chia kompot – en virkelig nem og lækker topping lavet med kun 3 ingredienser! 🥄🥞😍 Denne sunde kompot er perfekt oven på grød, pandekager, yoghurt eller brød og tilføjer både smag, farve og næring.
Chiafrøene i opskriften fungerer som et naturligt gelémiddel, der opsuger væsken og giver kompotten den perfekte konsistens. Samtidig er chiafrø en superfood, rig på antioxidanter, kalk, kostfibre, protein og omega-3-fedt, hvilket gør denne hindbær chia kompot både sund og mættende. Denne opskrift er ideel, hvis du leder efter en sund og nem topping med naturlige ingredienser og helt uden raffineret sukker. Opskriften er desuden også vegansk og naturligt glutenfri.
Tip: Prøv evt. at skifte de frosne hindbær ud med frosne jordbær! Det er også en personlig favorit kompot herhjemme 🍓
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min hindbær chia kompot. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kom 200 gram frosne hindbær i en gryde sammen med 50 gram vand. Lad det simre i lidt tid indtil du kan mose bærrene med en gaffel.
Tag herefter gryden af varmen og tilsæt 25 gram ahornsirup, 15 gram chiafrø og 1/2 tsk vaniljepulver. Blend det hele godt sammen med en stavblender.
Kom hindbær chia kompotten i et glas/lufttæt beholder og lad den afkøle, inden der kommes låg på.
Opbevar kompotten på køl og nyd den oven på din grød eller dine pandekager.Velbekomme! 😍Se video på Instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.