Disse ferrero rocher med sorte bønner smager helt fantastisk! 🤤 De er et virkelig lækkert og sundere alternativ til klassiske ferrero rocher og andre julegodter 🎅🏼😍 Jeg bliver altid imponeret over, hvordan man kan bruge sorte bønner i søde opskrifter – for man kan slet ikke smage, at de udgør en stor del af opskriften. De giver derimod en lækker blød konsistens og tilfører både fibre og protein 🙌🏼
Smagen minder om de klassiske ferrero rocher med hasselnødder og chokolade, og derfor er de perfekte som sundere julegodter eller som en lille sød snack resten af året 🍫✨ Jeg har også tidligere lavet en anden sundere variant af ferrero rocher, som du kan finde her (https://mitsunderealternativ.dk/sundere-ferrero-rocher/).
🌰 Derfor skal du prøve ferrero rocher med sorte bønner:
Smager som klassiske ferrero rocher
Lavet med sorte bønner – uden at det kan smages
Perfekt som sundere julegodter eller snack
Indeholder fibre og protein
Veganske og naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine ferrero rocher med sorte bønner. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
Start med at riste en portion hasselnødder. Der skal både bruges hasselnødder til dejen, til at komme indeni dejen og til at komme i den smeltede chokolade. Jeg vil anbefale dig at riste ca. 150 gram hasselnødder, så du er sikker på at have nok. Ristede hasselnødder laves ved at riste hasselnødderne i ovnen på 200 grader i ca. 8-10 min. Hold gerne øje med dem, så de ikke brænder på. Alternativt kan du også købe ristede hasselnødder.
Lad hasselnødderne afkøle HELT (!). Herefter kan skallen nemt nulres af.
Kom 70 gram af de afskallede og ristede hasselnødder i en minihakker og blend dem helt fint. De skal bare lige blendes ganske kort. Tilsæt de resterende ingredienser til dejen, dvs. sorte bønner, friske dadler, kakaopulver og ahornsirup. Blend det hele godt sammen i minihakkeren. Sørg for at samle dejen lidt undervejs, så bønner og dadler er blendet mest muligt. Til sidst har du en klistret "dej". Sæt den i køleskabet i et par timer.
Tag herefter en tsk. af dejen og saml den omkring én ristet hasselnød og form den til en kugle. Gentag med resten af dejen. Jeg fik i alt 22 kugler.
Hak 35 gram af de afskallede og ristede hasselnødder helt fint, så der ikke er nogen større stykker. Smelt chokoladen og kom de finthakkede hasselnødder heri. Rør godt rundt.
Vend hver kugle, én af gangen, i chokoladen og placer dem på et stykke bagepapir. Lad chokoladen størkne, gerne på køl.
Opbevar ferrero rocher kuglerne i køleskabet. Velbekomme! 🎅🏼😋
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.