Få inspiration til nemme og lækre opskrifter på sundere alternativer ♡
M
Mit Sundere alternativ
HjemFællesskabOpskrifterShopOm
Kontakt
Tilbage til opskrifter
Snack

Dadelkonfekt kugler med smag af marcipan

4.4(10)

Her får du min opskrift på vanvittigt lækre dadelkonfekt kugler med smag af marcipan! 🤤🎅🏼😍 En skøn og sundere version af klassisk julekonfekt, der kombinerer den naturlige sødme fra dadler med den velkendte smag af marcipan og et lækkert lag mørk chokolade. Resultatet er en blød, fyldig og uimodståelig julegodte, der passer perfekt til både julebordet, kaffebordet og som en lille sød snack i december.

Opskriften på dadelkonfekt kugler er både nem og hurtig at lave, da selve konfekten kun består af få ingredienser. Det gør den ideel, hvis du ønsker en sund julekonfekt, men stadig vil forkæle dig selv og dine gæster med noget virkelig lækkert. De overtrækkes med mørk chokolade og toppes med hakkede pistacienødder, som både giver et flot farvespil og en skøn, let sprød kontrast 💚 Disse dadelkugler med smag af marcipan er desuden veganske og naturligt glutenfri, hvilket gør dem til et oplagt valg, hvis du ønsker et plantebaseret alternativ til traditionel konfekt. De kan laves i god tid og opbevares i køleskabet, så du altid har en sundere julegodte klar.
Leder du efter en nem opskrift på dadelkonfekt med marcipan, der både smager fantastisk og er lavet med primært naturlige ingredienser, så er disse kugler et must-try i juletiden 🌟

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine dadelkonfekt kugler med smag af marcipan. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

70 min
Forberedelse: 30 min
Tilberedning: 40 min
18 stk.

Ingredienser

  • 175 gfriske og bløde dadler (dem fra papæske)
  • 150 gmandelmel (jeg bruger den her fra "salling/Bilka")
  • 2 tskmandelaroma (jeg bruger den fra Dr. Oetker)
  • 80 gmørk chokolade, 80% uden mælk
  • Pistacienødder

Kun for medlemmer

Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.

Fremgangsmåde

  1. Trin 1

    Se fremgangsmåde i video på instagram HER.

  2. Trin 2

    Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Den angivet vægt på dadlerne er altid noteret uden sten i mine opskrifter.

  3. Trin 3

    Tilsæt mandelmel og mandelaroma. Til info har jeg oplevet, at der kan være lidt forskel i smagen på mandelmelet afhængig af, hvilket mærke man bruger. Jeg har derfor noteret, at jeg bruger den fra salling/Bilka. Blend det hele godt sammen. Skrab evt. ingredienserne ned af siderne et par gange undervejs. Til sidst har du en lidt "smuldret" masse, som kan presses/æltes sammen med hænderne til en samlet klump.

  4. Trin 4

    Rul den til kugler og placer kuglerne på en plade med et stykke bagepapir. Jeg fik i alt 18 stk.

  5. Trin 5

    Pil og hak en håndfuld pistacienødder og sæt dem til side. De skal bruges til topping.

  6. Trin 6

    Smelt chokoladen og vend kuglerne én af gangen heri. Placer igen kuglerne på pladen med bagepapir. Top med de hakkede pistacienødder. Sæt dem i køleskabet med det samme og lad chokoladen størkne her. Nyd dem direkte fra køl. Velbekomme! 🎅🏼😍

Anmeldelser & kommentarer

4.4(10)

Kun for medlemmer

Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.