Jeg har glædet mig til at dele denne citronkage med karamel med jer! 🍋😋 Jeg elsker selv citronkage, og derfor har jeg længe haft lyst til at udvikle min egen sundere version af citronkage - og nu er den endelig klar 😍
Denne sunde citronkage er super nem at lave, da alle ingredienserne til både citronkagen og den lækre karamel blot skal blandes eller blendes sammen. Resultatet er en skøn, saftig kage med frisk citronsmag og en cremet karameltopping, som passer perfekt sammen 👌🏼 Kagen er ideel som en sundere dessert, til eftermiddagskaffen eller når du bare har lyst til noget sødt, der stadig er lavet med primært naturlige ingredienser.
🍋 Derfor skal du prøve min citronkage med karamel:
Frisk og lækker citronkage med karameltopping
Et sundere alternativ til klassisk citronkage
Kagen er uden raffineret sukker
Vegansk og kan nemt laves glutenfri
Nem opskrift med få trin
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min citronkage med karamel. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en skål. Tilsæt smør, ahornsirup, plantemælk, citronsaft, citronskal og havregryn.
Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen. Dejen vil være lidt tyk i konsistensen, så det er vigtigt at få det blendet grundigt.
Tilsæt blå birkes og bagepulver og vend det stille og roligt rundt i dejen.
Beklæd en aflang bageform med bagepapir og fordel dejen jævnt heri. Bag citronkagen i ca. 45 min. Lad den herefter afkøle HELT.
Lav karamellen ved at blande smooth peanutbutter med først ahornsirup. Smelt smørret og bland det herefter sammen med de øvrige ingredienser. Tilsæt vaniljepulver og et nip salt.
Fordel karamellen i et jævnt lag ud over kagen. Sæt kagen i køleskabet i nogle timer indtil karamellen har sat sig. Opbevar herefter kagen på køl. Velbekomme! 🍋😋👌🏼
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.