Den her chokoladekage med chokoladekaramel er du nødt til at prøve! 🤤🍫 Den smager virkelig lækkert og er et perfekt sundere alternativ til klassisk chokoladekage – uden at gå på kompromis med smagen 😍 Opskriften er både nem og overskuelig, da alle ingredienserne til både chokoladekagen og chokoladekaramellen blot skal blendes eller røres sammen. Det gør den til en oplagt nem chokoladekage, som alle kan være med på 🙌🏼 Kagen er toppet med friske hindbær, som giver en skøn friskhed og passer perfekt sammen med den intense chokoladesmag. Hvis du har lyst, kan du også bruge andre friske bær som topping 🍓
🍫 Derfor skal du prøve chokoladekage med chokoladekaramel:
Lækker og intens chokoladekage opskrift
Perfekt sundere alternativ uden raffineret sukker
Nem opskrift hvor alt blot røres eller blendes sammen
Vegansk og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min chokoladekage med chokoladekaramel. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Tænd ovnen på 175 grader.
Fjern stenene fra 200 gram friske og bløde dadler og kom dadlerne i en skål. Smelt 100 gram smør og kom det ligeledes i skålen. Tilsæt 50 gram ahornsirup og 300 gram plantemælk. Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen.
Kom 40 gram kakaopulver og 120 gram havregryn i skålen og blend igen med stavblenderen, indtil dadlerne og havregrynene er blendet mest muligt. Tilsæt 1 tsk bagepulver og rør rundt.
Fordel dejen jævnt i en rund bageform (diameter: 21 cm) beklædt med bagepapir i. Bag kagen i ovnen i 30-35 min. Lad den afkøle helt inden den tages ud af formen.
Kom 50 gram smooth peanutbutter i en lille skål. Smelt 30 gram smør og kom det ligeledes i skålen. Tilsæt 25 gram ahornsirup, 5 gram kakaopulver og 2 nip vaniljepulver. Rør det hele godt sammen indtil du har en lækker og ensartet chokoladekaramel.
Fordel den oven på en afkølede chokoladekage og top med friske hindbær. Sæt kagen på køl inden servering. Jeg synes selv, at kagen bliver bedre, når den har været på køl i nogle timer, så karamellen har fået lov til at sætte sig lidt. Velbekomme! 🤤🍫Se video på instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.