Okay, den her kage! Den skal du altså prøve! 🤤 Det er en svampet banankage toppet med lækkert kokosfyld ala en drømmekage 🍌🥥 Den smager virkelig dejligt og var et stort hit herhjemme! Kagen er desuden nem at lave og kræver ikke så mange forskellige ingredienser.
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min banandrømmekage. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Start med at tænde ovnen på 175 grader (alm. ovn).
Blend 300 gram modne bananer, 150 gram plantemælk, 1 spsk æblecidereddike og 30 gram ahornsirup i en skål med en stavblender. Tilsæt 150 gram havregryn og 1/2 tsk kanel og blend med stavblenderen igen. Vend 1 tsk bagepulver i dejen.
Kom dejen i en bageform beklædt med bagepapir. Jeg plejer at komme bagepapir i bunden af bageformen og smøre med kokosolie langs siderne af formen.
Bag kagen i ca. 25 min. Efter ca. 15 min. kan du starte med at lave kokosfyldet. Alle ingredienserne til kokosfyldet skal samles på en tør pande. Varm panden op (min kogeplade stod på 7 ud af 9) og rør kokosfyldet sammen. Sørg for at røre i det stille og roligt hele tiden, imens det begynder at tykne og karamellisere. Når fyldet har fået en gylden farve og er tyknet, tages panden væk fra varmen. Det tog omkring 3 minutter for mit fyld. Hvis du har lavet dobbeltportion, kan det være det tager lidt længere tid.
Når banankagen er bagt færdig, kommes kokosfyldet ovenpå i et jævnt lag. Bag kagen i yderligere 5 minutter og lad den afkøle. Opbevar kagen på køl inden servering. Velbekomme! 🍌🥥Se video på Instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.