Det her bananbrød med chokolade er virkelig lækkert! Det er svampet og smager bare så dejligt! 🍌😍🍫 Derudover er det super nemt at lave, da alle ingredienserne blot skal blendes sammen i en skål og herefter bages i ovnen. Jeg elsker selv virkelig meget bananbrød, og det er så skønt at have i køleskabet til et lille mellemmåltid eller til den søde tand. Hvis du mangler noget at bruge dine (over)modne bananer til, så skal du prøve den her opskrift! 😋
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mit bananbrød med chokolade. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
Kom 300-320 gram modne bananer i en skål sammen med 150 gram plantemælk, 30 gram ahornsirup, 1 spsk æblecidereddike, 160 gram havregryn, 1/4 tsk kanel og 1/4 tsk kardemomme i en skål. Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen.
Tilsæt 50 gram chokoladeknapper og 1,5 tsk bagepulver. Vend det rundt i dejen.
Kom dejen i en aflang bageform beklædt med bagepapir.
Bag bananbrødet i ovnen i ca. 45 min. Lad det herefter afkøle helt. Gerne i køleskabet. Jeg synes personligt selv, at et bananbrød bliver bedre af at have været i køleskabet. Velbekomme! 🍌😍🍫Se video på instagram HER.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.