Den her appelsin chokoladekage med ristede valnødder smager SÅ lækkert! 🍊🍫 Det er en perfekt sundere julekage, hvis du skal have gæster – eller bare vil forkæle dig selv med noget ekstra lækkert i december 😋 Kagen er sødet med dadler og ahornsirup og indeholder derfor ikke raffineret sukker. Samtidig er den super nem at lave, da alle ingredienserne blot skal blendes sammen – nemmere bliver det næsten ikke 😍
Smagen af chokolade og appelsin giver den helt klassiske julevibe, og som prikken over i’et er kagen toppet med et lækkert chokoladelag samt ristede valnødder, som giver en skøn crunch. Du kan naturligvis også bruge andre slags nødder, hvis du ønsker det 🙌🏼
🍫 Derfor skal du prøve appelsin chokoladekage:
Lækker kombination af chokolade og appelsin
Perfekt som sundere julekage uden raffineret sukker
Nem opskrift hvor alt blot blendes sammen
Toppet med chokolade og ristede nødder
Vegansk og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min appelsin chokoladekage med ristede valnødder. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af"
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en skål. Kom de øvrige ingredienser til kagen, pånær bagepulveret, i skålen. Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen. Tilsæt til sidst bagepulver og rør rundt.
Fordel dejen jævnt i en bageform beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en aflang bageform.
Bag kagen i ovnen i 50-60 minutter. Bagetiden kan måske variere afhængig af hvilken bageform, du bruger. Lad herefter kagen afkøle.
Rist imens ca. 60 gram valnødder på en tør pande indtil de begynder at dufte lidt. Det tager nogle minutter. Sørg for at vende dem godt rundt på panden, så de ikke brænder på. Kom de ristede valnødder i en skål og lad dem ligeledes afkøle.
Lav chokolade laget ved først at smelte den mørke chokolade. Tilsæt herefter smooth (!) peanutbutter i den smeltede chokolade. Rør det godt sammen til en lækker og ensartet konsistens. Fordel det jævnt oven på kagen og top med de ristede valnødder. Jeg plejer lige at "knække" valnødderne lidt med fingrene.
Sæt kagen på køl i minimum 3 timer, gerne mere.Velbekomme! 😍🍊🍫
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.
Kun for medlemmer
Denne creator har endnu ikke færdiggjort sine abonnementsindstillinger.